MED RYGGEN MOD MUREN

kr.149.00

HANS P. PEDERSEN
I denne bog gives en kortfattet, men yderst aktuel og gribende fremstilling af antisemitismens utrolige og grusomme historie fra oldtiden til i dag.

Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

En berømt filosof sagde engang, at de, der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den. 
Netop nu, hvor antisemitismen dukker op på ny, er det yderst vigtigt at påpege de farer, den indebærer – ikke blot for jøderne, men for alle mennesker. Derfor er faktiske oplysninger om antisemitismens mange myter og udtryk i allerhøjeste grad påkrævet.
Uden at gøre krav på at give en udtømmende behandling af dette omfattende emne når bogen sin intention ved  at give et udmærket overblik over antisemitismens mange forskellige ansigter gennem årtusinder. Gennem en række konkrete og skræmmende eksempler kaster den lys over antisemitismen som et aktuelt problem.

”Kort og fyndigt om antisemitismen. Ned gennem historien rapporterer Hans P. Pedersen om korstogenes, pavestolens, Luthers, inkvisitionens og mange andres forfølgelser af jøderne. Vi følger den særlig hårdhændede fremfærd over for dem i Østeuropa – og der er rystende meget at berette, flere hundrede år før Adolf Hitler bekendtgjorde sine ideer om behovet for jødernes udryddelse.
Hans P. Pedersen har arkiveret uendelige mængder af antisemitiske udgivelser fra en lang række lande. Bogen giver nyttig orientering om antisemitismen, som et næsten globalt fænomen. Bogen anbefales alle, og særlig dem, der er født efter 1945, fordi den på en overskuelig måde opruller et stort drama, som desværre endnu ikke er slut.”
Henrik Døcker, Ritzau (RB)

”Jeg har beundret det store forarbejde, som er lagt ned i dette værk. Jeg håber, at bogen får stor udbredelse.”
Bent Melchior, overrabbiner

”Både som debatindlæg og oplysende historieskrivning fortjener Hans P. Pedersens bog at blive læst, idet den bevidner sandheden i, at racisme ikke kan bekæmpes ved, at man kommer den i møde. Under ingen omstændigheder og på intet tidspunkt.”
Vendsyssel Tidende

”Det er virkelig en fin sag.”
Arne Melchior

”Med sin bog ”Med ryggen mod muren – antisemitisme før og nu” har Hans P. Pedersen givet alle som kæmper mod hadet mod jøderne et vigtigt og uundværligt instrument. Bogen hjælper os til at genkende og at afsløre den nøgne og skjulte antisemitisme, som vi ser dukke op over hele verden. Bogen er meget godt skrevet og giver en saglig indføring i de skammeligste og mest tragiske kapitler i menneskets historie helt op til vore dage. Bogen er udstyret med et nyttigt noteapparat og en fyldig litteraturliste. Jeg er glad for, at bogen nu også kommer på norsk.”
Professor Kristoffer Gjøtterud, Oslo Universitet, leder i Norsk Forening Mot Antisemitisme

”Hans P. Pedersens bog giver et rystende og ufatteligt billede af antisemitismen gennem tiderne og er i høj grad læseværdig. Ja, til tider er den faktisk spændende. Den vækker til eftertanke uden at være moraliserende. Den appellerer til os alle om at være på vakt og at være synlige, når vi møder antisemitismen omkring os. Køb bogen – læs den og giv den videre! Det fortjener den!”
Anna-Marie Gravdahl, Hjelp jødene hjem

160 sider Nu 2. oplag
ISBN 978-87-986510-0-5 

Yderligere information

Vægt 0.5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “MED RYGGEN MOD MUREN”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *