DEN HVIDE TERROR OG DEN RØDE

kr.149.00

ABRAHAM CAHAN,
Cahans roman fra 1905
The white terror and the red
nu for første gang på dansk

Kategorier: ,

Beskrivelse

Cahans tredje roman DEN HVIDE TERROR OG DEN RØDE er en smuk og dramatisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i Zar Alexander II’s antisemitiske Rusland og under de prærevolutionære begivenheder i 1870-80’erne.

Da bogen udkom første gang i New York i 1905, skrev pressen:

“A work of art of the highest class.” Edwin Lefevre, Bookman.

” well constructed, forceful, and ably sustained” New York Times Book Review.

 


DEN HVIDE TERRROR OG DEN RØDE af Abraham Cahan

Historisk roman fra 1880’ernes Rusland hvor en gruppe med alle midler kæmper mod Zarens regime, og hvor forfølgelsen af de russiske jøder også spiller en central rolle – gennem personerne fortælles om et afgørende tidspunkt i Europas historie.

Rå, bevægende roman om revolutionsromantik i Zarens Rusland, set ud fra et ungt kærlighedsforhold, giver et utilsløret billede af de sociale og politiske spændinger, tidens terror og blinde ideologier.

Gennem en række skæbner fra forskellige samfundslag og befolkningsgrupper i Rusland i slutningen af 1800-tallet følger vi tidens terror, magtspil, korruption og idealisme både set både fra Zarens og de revolutionæres side.

Den unge student, Pavel, der tilhører aristokratiet med alle dets privilegier, er fascineret af nihilisternes dristige ideer og deres revolutionære virksomhed. De forsøger at bekæmpe zar Aleksander 2.s omsiggribende terrorvirksomhed, og målet er at dræbe zaren, hvilket også lykkedes i 1881. Da Pavel begynder på universitetet i Sct. Petersborg, får han kontakt til nihilisterne og bliver indlemmet i gruppen, hvor han får en fremtrædende position. Her møder han og forelsker sig i den unge rabiate jøde, Klara, som er datter af en kuffertmagerske og en rabbiner.

Større modsætninger kunne næppe findes.  Der er lagt op til konfrontation, dobbeltspil, politisk drama og håbløs kærlighed i en levende skrevet roman om en spændingsfyldt og urolig tid, der fik skæbnesvangre følger for jøderne og det russiske folk for altid.

Historiske fakta er blandet med fiktion, og den digteriske frihed giver forfatteren stor spændvidde, da romanen afdækker en sjældent set indsigt i et modsætningsfyldt samfund. Den hvide terror, som var Zarens, blev konfronteret med de rødes terror, som var radikale revolutionære, anført af en fløj af de intellektuelle, der bl.a. var inspireret af de store russiske litterater.

Som en mere ordrig Herman Bang bevæger Abraham Cahan sig ubesværet fra fattige kældre til prægtige saloner, mellem ordløs terror og store følelser, der også omfatter ideologiernes blindhed, hvor målet ofte helligede midlet. Stemninger, interiører, dufte, sne og kulde uden begyndelse eller slutning hylder læseren ind i en svunden tid og ind i en uforglemmelig roman om drømme, der ender med racisme og vold.

Abraham Cahan (1860-1951) var født i Rusland, men på grund af de antisemitiske pogromer i 1881, flygtede han til Amerika. Han er bl.a. kendt for den selvbiografiske roman ‘David Levinskys nye verden’ fra 1917. Romanen anses for at være den ultimative jødiske immigrationsroman.

Anny Skov Madsen, Litteratursiden.dk


381 sider
ISBN 978-87-991398-2-8

”… en pragtfuld læseoplevelse … Bogen er både underholdende og spændende… utrolig aktuel og relevant den dag i dag.”

Peter Duetoft, Nordjyske Stiftstidende

”… Enhver, der kan lide »Spillemand på en tagryg«, vil nyde denne beskrivelse af jødiske skæbner i Rusland.”
Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

”… konfrontation, dobbeltspil, politisk drama og håbløs kærlighed i en levende skrevet roman om en spændingsfyldt og urolig tid, der fik skæbnesvangre følger for jøderne og det russiske folk for altid… en uforglemmelig roman.”
Anny Skov Madsen, Litteratursiden.dk

”… Abraham Cahan har stor faktuel viden… Dengang som nu blev der slået hårdt ned på dem, der sætter sig op mod systemet i Rusland. Og overalt, hvor der er spændinger i et samfund, bliver etniske minoriteter klemt fra alle sider. Dengang som nu.”
Marie Tetzlaff, Politiken

”Selv om Cahans bog er en ’strategisk’ bog med et politisk sigte, er den ikke nogen skematisk og tør bog… Det er en spændende bog.”
Morten Thing, Social Kritik

Yderligere information

Vægt 0.5 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “DEN HVIDE TERROR OG DEN RØDE”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *